Endelig weekend

Nu sidder jeg og venter på aftensmaden. En grå-trist lørdag kl 18.30 hvor der er gang i byen. Skal man, skal man ikke? Vil jeg egentlig gerne, og forstår de andre det? Alle de spørgsmål kører rundt i hovedet. Må jeg selv bestemme over mit liv, eller skal der være nogen til at våge over mig? De mange spørgsmål gør en ør i hovedet. Vi vil jo alle gerne være det andre synes er godt ig ser op til. Men er det så nemt? Nej vel... Aftensmaden kalder på mig igen! Ansvar!!!